fbpx

Vaarin sætter ord på svære følelser som angst og stress på sin nye single “Chasing Happy”

Foto: Morten Skalstad

I fredags var den norske artist klar med sangen “Chasing Happy”, der er en følsom og ærlig affære.

I fredags kunne Vaarin løfte sløret for sin anden single i 2020. I starten af april var hun klar med sangen “Palace Square”, der var det første vi har hørt fra hende siden hun debuterede med albummet Even If I Started Seeing Rainbows i sommeren 2018. I dag er hun klar med sit seneste udspil “Chasing Happy”, der som titlen antyder, handler som de svære ting i livet, som for eksempel angst og stress. Selv fortæller hun:

Frygt, angst og stress, det er også mig. Af og til er jeg min værste fjende, nogen gange knækker jeg i rejsen mod tilstanden, hvor jeg tilfredsstiller alle rundt om mig, også mig selv. Jeg snakker til mig selv i denne sang. Nogen gange kan jeg føle at jeg har mistet kontakten med den del af mig, som er glad, lykkelig og lettere at bære. Denne sang handler om jagten efter den del i mig. Og det fine og håbefulde med denne sang er at den del FINDES.

Den fine og sårbare handling, bliver understøttet af klaverakkorder som Vaarin synger hen over, og klaveret fylder også en stor rolle i hendes kreative proces, fortalte hun os da hun var Ugens Upcoming tilbage i 2018. Hendes stemme er, ligesom sangens handling skrøbelig, og fyldt af vibrato. Derfor bliver sangen et fint udspil, hvor handlingen og meningen er i fokus.

Du kan høre sangen “Chasing Happy” lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com