fbpx

DAYLA vil bringe lys ind i svære tider med sin nye single “Lighthouse”

Foto: Camille Audibert

Den London-baserede artist DAYLA kunne i fredags løfte sløret for sin blot anden single i rækken.

Tilbage i 2019 udgav DAYLA sin første single “Closer”, der var et stærkt og følsomt pop-udspil. Nu er hun klar med sin anden single til samlingen. Sangen hedder “Lighthouse”, og er endnu en gang også et gennemført pop-nummer, der emmer af ærlige følelser. Sangen bliver båret af en lækker produktion fyldt med elektroniske elementer, og en skrøbelighed i vokalen og teksten, der tilsammen udgør et smukt og rørende nummer. Selv fortæller DAYLA om sangen:

“Lighthouse” skal fortælle en historie. Jeg skrev den på et tidspunkt hvor jeg kæmpede for en jeg havde kær. Tanken var at bringe kærlighed og lys til folk, der ikke var okay. Igennem tiden var det en sang, der gav mig håb. Da min mor døde, hjalp den mig til at komme igennem sorgprocesen. Jeg håber, at sangen vil hjælpe andre igennem en svær tid.

Sangen er oven i købet en del af DAYLAs kommende EP, som er sat til at udkomme henover sommeren. Men indtil da kan man varme sig og få en musikalsk krammer af DAYLA på sangen “Lighthouse” lige her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com