fbpx

DR afholder musikshow i ungdommens tegn – koncert med MØ, TopGunn, Artigeardit og andre unge talenter

Foto: Artigeardit // PR

På lørdag sætter DR og Pelle Peter Danmarks ungdom i fokus, og anerkender, at det er en hård tid at være ung i, med et forår og en sommer uden festivaler og livemusik.

Med Pelle Peter som vært, vil DR afholde en såkaldt coronakoncert, der vil sætte de unge i fokus. Grunden til det forklarer Erik Struve Hansen, der er redaktionschef i DR Ung TV:

– Vi vil gerne anerkende de unges indsats og den tid, de går igennem. For dem ser tingene dette forår meget anderledes ud, end de havde håbet på og glædet sig til for bare et par måneder siden.

Man kan blandt andet opleve den unge popkomet Clara, hiphop-talentet Artigeardit, superstjernen , spirende Mekdes, popprinserne fra Scarlet Pleasure med flere. Derudover vil statministeren Mette Frederiksen også deltage, og Pelle Peter vil agere vært i programmet, som de kalder Tættere end vi tror – coronakoncert med Pelle Peter Jencel, opkaldt efter fællesskabssangen, som blev skabt af en række danske popstjerner i Pelle Peters program på P3.

Festlighederne finder sted i Københavns Lufthavn, og du kan følge med på DR1 fra kl. 21:00 denne lørdag den 23. maj.

Laura Richter Krarup
Laurakrarup@bandsoftomorrow.com