fbpx

SIGNYR leverer urnordisk indiepop på melankolsk debutsingle

Foto: Rasmus Wittrup

Den danske gruppe SIGNYR er i dag klar til at løfte sløret for deres debutsingle “You’ll Leave”, som emmer af store følelser.

Den aarhusbaserede gruppe SIGNYR, har forsanger Signe Eggert i front, og sammen med Frederik Sandfeld Madsen, Elias Lykkeskov Jensen, Daniel Skov Nielsen og Alexander Hulshoff som band, har hun skabt et helt særlig nordisk indiepoppet udtryk, som nu er tilgængelig på alle streamingtjenester. Debutsinglen hedder “You’ll Leave”, og er et nummer der åbner op for følelesregiseret. Sangen handler nemlig om frygten for at blive forladt af den man elsker. Sangens handling er understøttet af syntetiske synthesizers og tunge beats. Især Signe Eggerts skarpe og smukke vokal står stærkt. Selv fortæller SIGNYR om musikken:

– Jeg forsøger igennem min musik, at skrælle alt det overfladiske fra, for i stedet at komme ind til kernen af det at være menneske.

Sangen har oven i købet fået sig en tilhørende musikvideo, der skildrer bruddet mellem to elskende og de frustrationer og den afmagt der følger med.

Debutsinglen giver os bestemt lyst til at høre meget mere fra SIGNYR, der i øjeblikket arbejder på en kommende debut-EP. Men indtil da kan man varme sig med den smukke debutsingle “You’ll Leave”, og se den rørende musikvideo her:

Tags:
Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com