Megaseje Szim er Danmarks nye kvindelige rapper

Foto: Elisabeth Eibye

Danmark har fået sig endnu en kvindelig rapper. Szim løfter niveauet på tracket “Pokus”.

23-årige Ida går under kunstnernavnet Szim, hvor hun med et fedt flow rapper om hverdagens temaer. I dag udgiver hun “Pokus”, som er det første i rækken af udgivelser resten af året.

Det lyriske univers på “Pokus” kunne minde om Malk de Koijn eller Bikstok Røgsystem, fyldt med billedsprog, overførte betydninger og overraskende udtryk og rim. “De vil have det hvide ligesom kokus / De fester kun når de er hokus pokus / Stikker hovedet op af sneen som en krokus”

Det er spændende at høre hvad Szim ellers har gemt oppe i ærmet af fede tracks. Her kan vi i hvertfald sige at “Pokus” er en glimrende debut, og nok skal sætte gang i din fredag aften. Lyt til “Pokus” herunder:

Tags:
Amanda Freisleben Lund
Amandafreisleben@bandsoftomorrow.com