fbpx

Trap-popsangerinden Horrible Sophie synger om heartbreaks og Tumblr, på sin nye single

Foto: Mélanie Lehmann

Det spirende pop-håb Horrible Sophie har imponeret os med sin lækre attitudefyldte musik, og nu er hun klar med endnu en sprød single til samlingen.

Vi har før beskrevet, hvordan Horrible Sophie plejede at være stoner-pigen fra din klasse, som alle forældre bad deres børn at holde sig væk fra. Hun synger om sex, stoffer og rave-fester, og lægger ikke skjul på sit rebelske sind. I 2020 har hun bestemt været flittig. Hun lagde året ud med at udgive den super catchy popsang “Halo in the Club”, og sidst vi hørte fra hende var i starten af maj, hvor hun udgav nummeret “Lemon Haze Chic”.

Nu er Horrible Sophie klar med endnu en sprød single til samlingen. Sangen hedder “Online Sad Girl Art”, og er ligesom hendes andre udspil, båret af et trap-inspireret beat, hvor hendes bløde vokal får frit slag, og leverer en unik og autentisk tekst. Sangen handler om at være heartbroken og falde ind i gamle vaner, hvor man surfer rundt på 2012-Tumblr’s triste forummer, hvor man søger efter solidaritet som et forsøg på at fixe det knuste hjerte. Det hele gør man ved at observere verdenen igennem internettet, omgivet af poesi og cyberpunk.

Den rimlig originale handling er pakket ind i catchy melodier, og bærende synths. Du kan nyde Horrible Sophies nye single “Online Sad Girl Art” her:

Arense Elvira Riis Warny
Arensewarny@bandsoftomorrow.com