fbpx

boy pablo er tilbage med drømmende indiepop

Foto: PR

Charmerende boy pablo er tilbage med ny single “rest up” i et soul-poppet indieunivers.

boy pablo er ofte blevet sammenlignet med kunstnere som Mac Demarco med sin underfundige og tilbagelænede stil. Den energiske og fremadstormende singer/songwriter er født og opvokset i Norge, og kan blandt andet prale af at have optrådt på en af verdens største festivaler, Coachella.

Tidligere på året udgav han singlen “honey”, og nu er han tilbage med ny singlen “rest up”; et hyggeligt nummer med lækre guitarriffs. Nummeret handler om at forsøge at samle sig selv op, med det indgående spørgsmål: “What can I do to get my shit together?”

Det kommende album Wachito Rico skulle eftersigende udkomme den 23. oktober i år. Du kan lytte til den nye single “rest up” nedenfor, mens du læser vores interview med artisten her – og krydser fingre for, at han bookes til næste års Roskilde Festival som plaster på såret for årets aflysning, hvor vi her på redaktionen havde set frem til et brag af en fest.

Tags:
Klaus Nørby Bondegaard
klausbondegaard@bandsoftomorrow.com