fbpx

Ny single fra ørkenkongen M. Rexen, der hylder kærligheden og livet

Foto:  E.S. Troels Univers Jensen

“I Can Be Real” er en hyldest til kærligheden og minder os om det smukke i at åbne op og lukke livet ind.

M. Rexen er født ved sand og varme i Emiraternes ørken – et sted, der vækker enorm ydmyghed og sårbarhed i mennesker. Som 13-årig ankom M. Rexen til Danmark, men det var ikke en nem skæbne, der ventede ham og institutionalisering, og svigt kom til at præge ham resten af livet. Både den svære tid og ørkenens varme er til stede på det kommende album Tending to the Vulnerable Things, der er indspillet i en oase i Siwa-ørkenen.

“I Can Be Real” er lyden af frigørelse – både hvad angår musik og tekst. Den fejrer det at være sig selv sammen med en partner og ikke være bange for at virke fjollet eller forkert. De glade toner giver én lyst til at springe op og danse uden frygt for fordømmelse eller latterliggørelse – og råbe sin kærlighed ud til verden.

Så hvis glæde, kærlighed og ægte følelser er noget for dig, (selvfølgelig er det det) udkommer Tending to the Vulnerable Things den anden oktober. Indtil videre må du nøjes med det seneste udspil fra artisten, som kan høres her:

Tags:
Laura Nielsen
lauranielsen@bandsoftomorrow.com