fbpx

Smuk og skrøbelig stemme flyder i et hav af synthesizerer

Foto: Montserrat Lombard

Barbarossa udgiver spændende single fra nyt album.

Med en smuk single giver Barbarossa os endnu en forsmag på sit album Love Here Listen, der udkommer den femte marts 2021. På “Awakeners Awaken Us” fletter smukke synthesizer-arpeggios sig ind i hinanden og ligger som et blidt lydtæppe under Barbarossas sarte stemme, der skærer klart igennem i forgrunden af lydbilledet. Britiske Barbarossa opnår den fulde fokus, der for ham er nødvendigt for at male de smukke lydbilleder ved at bade i Nordsøen tæt ved sit studie.

Manden bag Barbarossa, James Mathé, siger følgende om “Awakeners Awaken Us”:
Sangen handler grundlæggende om et forhold, jeg var i, da jeg lige var blevet voksen (…) På det tidspunkt var det altopslugende, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle komme mig, da det sluttede. Med et andet perspektiv kan jeg nu se, hvordan det hjalp mig at vide, hvornår jeg fandt den rigtige person, og hvordan oplevelsen lærte mig så meget om, hvornår ting ikke går efter planen, og at det bare betyder at give slip på resultatet og stole på, at tingene kommer til at fungere, som de skal.

“Awakeners Awaken Us” er en lækker elektronisk popgodbid, som giver anledning til at glæde sig til Love Here Listen den femte marts.

Lyt på Spotify her.
Lyt på Youtube her.

Tags:
Jakob Bjerrum Thisted
jakobthisted@bandsoftomorrow.com