fbpx

Kid Hastings viser styrken ved selv at have kontrollen

Foto: Eddie Mandell og Aamir Khuller

Kid Hasting laver indie-pop fuld af kærlighed. Han laver alting selv hjemme fra sit soveværelse, og har han ambitioner om at tage bedroom-porduktioner til et helt nyt niveau.

Indie-popdrengen med det afblegede hår, Kid Hastings, har ambitioner om at tage bedroom-produktioner til et nyt niveau. Hvad det nye niveau indeholder, finder vi måske ud af, på den kommende EP. Indtil nu må vi nøjes med den nye single “Backwards”, der faktisk viser rigtig gode takter fra den afblegede gør-det-selv-mand.
Kid Hasting laver alle dele af sin musik selv, og “Backwards” er et eksempel den styrke der ligger i, at artisten selv har kontrollen. Den viser hvor kraftfuld en simpelt konstrueret sang kan være, og så sender den en kærlig hilsen, til en af de ting der har formet Kid Hastings som musiker. Sangen er nemlig stykket sammen med inspiration fra jazz-standarden “Cherokee”.

Om Kid Hastings er ved at tage bedroom-pop til nye højder er svært at spå om. Men den indie-kurs han har lagt med “Backwards” er ikke i den helt gale retning. Det bliver spændende at høre hvad han ellers har i ærmet, når han inden længe er ude med en ny EP.
Lyt på Spotify
Lyt på Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com