fbpx

Greta Svabo Bech har udgivet en smuk og stemningsfuld vuggevise

Foto: Beinta á Torkilsheyggi (pressebillede)

Greta Svabo Bech har udgivet singlen ”Breathe” og løfter desuden sløret for et kommende debutalbum.

Gennem snart et helt årti har man kunnet høre den færøske sanger, sangskriver og historiefortæller, Greta Svabo Bechs smukke stemme på forskellige udgivelser – solo så vel som samarbejder, der gælder alt fra Ludovico Einaudis klassiske værker til Deadmau5’ Grammy-nominerede hit ”Raise Your Weapon”. I dag har artisten udgivet singlen ”Breathe” – et aldeles fint og dragende værk med en smuk klang og stemning. Om nummeret fortæller Svabo Bech selv:

– ”Breathe” er en vuggevise, en drømmesang og et godnat til en, som er gået bort. At huske et liv fra jord til himmel, fra vækst til forfald. Vores liv begynder med et åndedrag og ender med et åndedrag. At sige farvel kan tage længere end en livstid.

Artisten løfter desuden sløret for sit kommende debutalbum, som vi kan vente i fremtiden. For nu kan du lytte til den smukke “Breathe” lige her:
Spotify
Apple Music

Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com