fbpx

Gordon June illustrerer vigtigt budskab med markant stemningsskifte

Foto: Matias Valling (pressebillede)

Med sin nyeste single “Mellow” giver den danske gruppe Gordon June en hyldest til alle dem, der tør gå deres egne veje. Og så vidner singlen både om musikalitet og kreativitet.

Gordon Junes nyeste single, “Mellow”, er den slags sang, der får dig til at dreje hovedet og lytte ekstra godt efter. Det lyder nemlig yderst rutineret, når sangens omkvæd for første gang træder ind, og den store kontrast mellem vers og omkvæd skabes. 
Verset er meget simpelt bygget op af synthesizere og strygere, hvorimod omkvædet har et langt mere energisk udtryk. Derudover sker der også et raffineret skift i taktarten, der giver sangen et langt hurtigere udtryk, og så giver det lidt følelsen af, at man næsten falder over sine egne ben. Alt sammen går det hånd i hånd med temaet om, at man nogle gange taler sig selv ned i et sort hul, men at man bliver nødt til at acceptere sin skæbne før eller siden.

Lyt til den stemningsfulde single her:
På Spotify
På Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com