fbpx

Bungalows nye single kan få solens stråler frem på en overskyet dag

Foto: Raymond van Mil (pressebillede)

Den hollandske duo Bungalow er klar med et nyt track, der er perfekt til en kold drink ved poolen. “Make It Right” er den slags sang, der får temperaturen til at stige og fregnerne til at titte frem.

Den alternative, elektroniske duo Bungalow har haft en skør start på 2021. De har allerede udgivet tre singler, og den nyeste, “Make It Right” er opstået lidt ved et tilfælde. En sommeraften i Amsterdam sidste år fandt duoen på, at de ville prøve at lave en sang, hvor der aldrig blev sagt noget på 1-slaget. Benspændet udviklede sig hurtigt til det beat, som i dag er “Make It Right”, og det gik faktisk over alt forventning. I lang tid hed sangen “Beat One”, indtil de fandt på at klippe-klistre et par tekstbidder fra andre demoer ind i sangens tekst. Siden da brød de benspændet en anelse, og så, vupti, var sangen færdig.

“Make It Right” er en klassisk sommersang, der kan få solens stråler til at gennembore selv det tykkeste skydække, og hvis du er træt af coronarestriktioner og nattefrost, så er den lige hvad du har brug for. Lyt til den her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com