fbpx

Den engelske gruppe Sorry zoomer ind på folks læber og tunger

Foto: Sara Amroussi-Gilissen (pressebillede)

Den engelske gruppe Sorry er den slags band man bliver forelsket i inden for de første 10 sekunder, man lytter til deres musik. Efter et års pause er de endelig tilbage med ny musik, og det har den samme metalliske, fandenivoldske klang som det gamle.

Der har været fuldstændig stille på den musikalske front fra det engelske band Sorry, siden de udgav debutalbummet 925 for faktisk næsten præcist ét år siden. Nu er de endelig tilbage med single “Cigarette Packet”, og de er tilbage for fuld skrue.

Hvis man er til den slags musik, Sorry laver, er det den type gruppe, man forelsker sig i, fra første ørekast. Musikken beskrives nok bedst som rå, forvrænget og på en eller anden måde kompromisløst. Det underlige lydunivers med fragmenterede, støvede vokaler skriger af, at de ikke går op i, hvad andre tænker om deres musik. Det lyder som om, de har lavet præcist det, som de selv synes, er bedst. Den nyes single “Cigarette Packet” er ingen undtagelse. Sangen er lynhurtig, og vokalen er metalisk. Og så har forsanger, Asha Lorenz, den der ‘jeg giver ikke en fuck’-attitude som klæder hele universet godt.

Til at indpakke sangens tema følger også en musikvideo, der er to minutters close-up af forskellige menneskers tænder, læber og tunger.
Se den charmerende video her
Eller lyt til “Cigarette Packet” her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com