fbpx

Kanon koncertmelding fra den dejligste boy her i byen

Foto: The Artist (pressebillede)

Vi elsker at bringe gode koncertnyheder til jer i denne periode, der ellers længe har meldt lukket og slukket for fede live-oplevelser. I dag er vi spændte på at kunne videreformidle, at den største trickster og top-lyriker, Benjamin Hav, tager Familien under armen og afholder live-shows i efteråret 2021!

Med tre studiealbum, en perlerække af hits, og masser af anmelderros i ryggen, er vores alle sammens favorite-boy, Benjamin Hav, klar til at drage på tour i Danmark med Familien, som består af et stort live-band. I danske storbyer såsom Herning, Odense, Kolding, København, Aarhus, Roskilde og Aalborg, får man altså mulighed for at blive blæst bagover af et Benjamin Hav-show, som verden ikke har oplevet før. Forventninger er også høje hos artisten selv, som fortæller at:

Danmarks bedste musikere er med mig. De har nu stået opmagasineret i et øvelokale i snart tre år. Nu støver vi hinanden af og melder klar! Nu tror vi på det!

Hvad der helt nøjagtigt kommer til at ske til de kommende koncerter, tør vi ikke at spå om. Men vi håber på at høre lidt af det nye, lidt af det gamle, og lidt af det med alle de fede gæstestjerner – som altså tæller navne som Peter A.G, Carl Knast, Tina Dickow, Søren Huss, Tobias Rahim og mange flere.

Billetsalget starter den 31. marts, og du kan tro at vi sidder klar her på redaktionen. Vi glæder os til at tage en svingom på de forreste rækker til “Musse” – måske ses vi?

Du kan varme op med “Musse” dér hvor du sædvanligvis streamer din musik:
Lyt via Spotify
Lyt via Apple Music

Benjamin Hav & Familien – turné 2021
14/10 – Fermaten, Herning
15/10 – Posten, Odense
16/10 – Godset, Kolding
28/10 – Store Vega, København
29/10 – Train, Aarhus
26/11 – Gimle, Roskilde
4/12 – Skråen, Aalborg

Tags:
Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com