fbpx

Thøger Dixgaards nye single er en børnesang for voksne

Foto: Stella Malfilatre (pressefoto)

Thøger Dixgaard blev et alment kendt navn allerede efter han udgav sin debutsingle “Former” i 2014. Lynkarrieren blev til tv-optrædener og et hav af streaminger, men nu har han startet et nyt kapitel af sin musikalske karriere, og i dag er han ude med den legesyge single single “Rodehoved”.

De fleste nikker anerkendende med hovedet, når man nævner Thøger Dixgaard. Og de tænker nok på hans hitsingler “Former” og “Blød Indeni” fra 2014 og 2015. Der var nemlig fuld fart på Dixgaards karriere i begyndelsen, men i 2018 trak han stikket. Han havde brug for en pause til at finde kernen af hans musikalitet, og starte et nyt kapitel. Her, tre år efter, er han så småt begyndt at udgive musik igen, og i dag er han klar med singlen “Rodehoved”.

“Rodehoved” lyder meget anerledes end mange af Dixgaards andre sange, den er mindre poppet, og mere legesyg og barnlig. Inspirationen til sangen kom efter en ferie i Brasilien, hvor han har ladet sig inspirere af brasilienernes evne til at lade akkorderne fortælle historien frem for lyrikken. Udover den eksotiske inspiration er sangen også lavet ud fra situationen i Dixgaards eget liv, hvor de fleste i hans omgangskreds er ved at få børn. Derfor er det passende med en sang, både børn og voksne kan få glæde af.
Lyt til den barnagtige single her
Spotify
Apple Music

 

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com