fbpx

URO var værd at vente på

Foto: Mads Frederiksen / SONY

Et af de mest spændende navne på den danske scene hedder Uro. Efter at have opnået stor succes med sangen “Når Jeg Blir’ Til Jord” fra sidste år, er han nu klar med endnu en single der har hit-potentiale.

Den danske sanger URO fejede benene væk under 2020 med sin evne til at skabe raffinerede, tankevækkende tekster, der går hånd i hånd med usædvanligt velproducerede beats. Uros nyeste single “Værd At Vente På” er ikke nogen undtagelse.

Detaljegraden i den nye single er ekstremt høj i både musik og lyrik. Desto flere gange man lytter til sangen, desto flere detaljer springer i øjnene, og det giver følelsen af, at sangen har et enormt udviklingspotentiale. For eksempel sker der et eller andet et par minutter inde i sangen. Det er som om, at omkvædet får en anden karakter, og en ny stemning. I virkeligheden er det et c-stykke der bliver præsenteret på en overraskende måde, og ved at bruge samme rimestruktur som i sangens øvrige passager, skaber det både følelsen af overraskelse og genkendelighed. “Værd At Vente På” er helt sikkert noget man bør lytte til. Find den på din foretrukne streamingtjenesten lige her!
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com