fbpx

VOLA ude med metalballade og flot musikvideo

Foto: Nikolai Linares (pressefoto)

De dansk/svenske heavyrockere VOLA er klar med endnu en single forud for det kommende album ‘Witness’. Bandet er kendt for at blande smukke melodier, med hjerteskærende skrig, og den nye single lægger sig i den bløde ende af bandets spektrum.

Den 21. maj udkommer VOLAs tredje studiealbum, og i dag udgiver metaldrengene endnu en singleforløber til den imødesete udgivelse. “24 light years” hedder singlen, og når man tænker på, at VOLA er et metalband, fristes man næsten til at kalde sangen for en ballade. Under hele sangen bliver vi dog mindet om, at bandets hjemmebane er den hårde rock, for til at understøtte den smukke, næsten Coldplay-inspirerede, melodi, ligger en kompliceret tromme-rundgang, der bruger både dobbeltstortromme og et hav af bækkener.

Til singlen kommer desuden en flot animeret musikvideo, der er skabt af VOLAs egen bassist Nicolaj Mogensen i samarbejde med hans samlever Anne Nørkjær Bang. Det hele udmunder i, at VOLA igen demonstrerer, hvor bredt de favner, og hvordan de formår at lave heavy metal, de fleste kan være med på. Vi glæder os til at Witness udkommer den 21. maj. indtil da kan du se musikvideoen til “24 Light Years” her
Eller lytte til singlen på:
Spotify
Apple Music

 

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com