fbpx

Nordiske hits // uge 14

Foto: FILIPPA // Emma Ishøy (pressebillede)

Vi har endnu engang opdateret vores playliste med 25 nye, sprøde sange fra de nordiske egne. Playlisten byder både på pop, rock og ekspirementerende sange der befinder sig et sted i mellem. Mon ikke der er noget der falder i din smag? Læs om vores tre favoritter, og følg playlisten på Spotify i bunden.

FILIPPA – “Restless Soon Insane”

Danske FILIPPA har allerede overbevist os om, at hun er et godt bud på den næste danske popdronning. Hendes lyd er nemlig dejlig genkendelig, samtidig med at den er enormt nutidig. Hendes nyeste single “Restless Soon Insane” er et eksempel på det, FILIPPA gør bedst. Sangen er en popsang helt efter bogen, men den har alligevel en original side i form af den dysterhed, der bliver skabt ved FILIPPAS insisterende vokal, der skifter mellem at være luftig og tør. Den nye single får os kun til at glæde os endnu mere, til hun skal spille som en af Bands of Tomorrows uimodståelige i Pumpehustets Byhaven d. 15 maj.

Andreyun – “Apple of my Eye”

Den norske R&B-sangskriver Andreyun er i fuld gang med at lave kometkarriere. Faktisk er der begyndt at være interesse for den funky sangskriver rundt omkring i verden, og han har allerede landet en pladekontrakt med et stort kinesisk pladselskab, der har givet ham mulighed for at samarbejde med store kinesiske kunstnere. Andreyuns nyeste single “Apple of my Eye” er bestemt ingen undtagelse på sangskriverens talent. Den har nemlig den der fine blandning mellem pop og R&B, der gør, at den både passer til en festlig aften på dansegulvet, og en rolig aften med høretelefonerne på.

Miynt – “Nothing personal”

Miynts nyeste single “Nothing Personal” starter ud med en skramlet, vibrerende synth-tone. Til træder langsomt en akustisk guitar, der ved lækker akkordvariation lader synth-tonen skifte stemning, alt efter hvilken akkord guitaren vælger. Herefter kommer Miynts sprøde vokal pakket ind i en effekt, der næsten for det til at virke lidt radio-agtigt, og det hele har en skrøbelig stemning samtidig med, at det er stærkt og målrettet. Senere udvikler sangen sig til at være en storslået popballade, men stemningskifterne fra synth-tonen ligger stadig i baggrunden, og det løfter lige singlen op, så den adskiller sig i mængden af popsange.

Ellers tilføjet:
Alexander Woods –”You Better”
Brimheim – “Call It What You Want”
Daniel Schulz – “Movie Scene”
Drew Sycamore – “45 Fahrenheit Girl – Acoustic
Fribytterdrømme – “Se Hun Har Solen Som Kronen På Hovedet”
GLITCHI – “Cyborg”
Hau High – “hide your pain”
Hernia – “sea of lies”
Jaya Merichau – “Længere dage”
Jo Yonderly – “Heart”
Joyless – “Closure”
Kaizer – “The Monsters”
Kristin Sesselja – “W.A.I.S.T.D. (What am I supposed to do)”
Kristoffer Bolander – “Evelyn”
lil cat – “waistline”
MALU – “Polish”
Nyt Blod – “Tag Med Mig Nu”
Raspy Berries – “No Panties”
Specktors – “Technotoget”
The Boy Below – “Blowing”
Twin Dive – “Let Light In”
Yo Johnny – “Miami (Feat. Ravi Kuma)

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com