fbpx

10 hurtige til… Statisk

Foto: Daniel Hjort (pressebillede)

Statisk er en gruppe med fart på, hvis musik vi nyder. Er du også en af dem, som nyder Statisks musik, kan du lære drengene bag navnet lidt bedre at kende i denne artikelserie, hvor vi stiller artister og bands 10 hurtige spørgsmål.

Duoen fra Odense bestående af Mathias Ranch og August Kulmann kalder sig Statisk. De debuterede i 2020 med singlen “Højhus”. Siden da har de udgivet singlen “Sprængstof” og er lige straks aktuelle med deres debut-EP. For at lære drengene bag Statisk lidt bedre at kende har vi givet dem 10 hurtige… Og du kan læse deres svar lige her:

Vores musik er…

Et kæmpe sammensurium af vores følelser og kreative idéer. Masser af energi og intensitet og et stort produkt af vores begges liv.

Vi begyndte at lave musik, fordi… 

Vi har aldrig kunnet lade være – der var ikke noget alternativ, derfor……

Vi finder inspiration i… 

Os selv, dem omkring os og alt hvad vi oplever både positivt og negativt og også rigtig meget i det musik, vi hører.

Det vigtigste for os, når vi laver musik, er… 

At vi selv kan mærke det – ikke kun når vi laver musikken, men også efter et stykke tid og man bliver ved med at lytte på det, så tror vi på, at andre også vil lytte til det….

Det sejeste sted, vi kunne forestille os, at spille med vores nye EP er… 

I studiet hvor vi lavede det sammen med vores venner, der forhåbentlig går helt amok til det.

Sangen vi har arbejdet mest med på Statisk er… 

Det kan vi simpelthen ikke huske – vi føler, vi har arbejdet lige meget med alle sangene.

Om Statisk ville folk blive overrasket over at vide… 

At vores bassist er 14 år, at August er dumpet i mundtlig matematik 2 gange og Mathias er blevet angrebet af en abe i Vietnam.

En sang på EP’en, som fortjener et ekstra lyt, er…

Ingen fordi… alle fortjener et ekstra lyt!

Historien bag EP’ens titel er… 

Vi hedder Statisk og kunne ikke finde på en bedre titel, og vi synes faktisk at ‘Statisk’ er en fed titel til en debut-EP

Når man lytter til vores EP, skal man…

Lytte til hele EP´en – den hænger sammen og tager lytteren igennem mange forskellige følelser og fortjener derfor et samlet lyt. Den skal også gerne høres højt, så man mærker den endnu mere og fuck om sundhedsapp’en beder dig skrue ned – det skal du ikke…

Tags:
Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com