fbpx

Avind giver plads til at være ked af det

Foto: Eirik Lande (pressefoto)

Vi elsker nordisk indie! Specielt Norge udgiver den ene lækre indie-produktion efter den anden. Denne gang er det det norske band Avind, der beriger os med en fin, veldrejet sang, der er perfekt til at hele dine sår, hvis din forårsforelskelse går i stykker

I 2018 debuterede det norske band Avind med albummet Evig Blenda, og med det slog de fast, at de mestrer feel good-stemningen, og evnen til at lave hjertevarme popsange. Nu er de ude med singlen “Ta Sjansen” der, på trods af det høje tempo, er en noget mere sentimental, end man ellers ville forvente fra gruppen. “Ta Sjansen” handler om, at det som regel er nemmest at smide håndklædet i ringen og give op, når livets mørke sider begynder at banke på. Her opfordrer bandet lytteren til, at man skal blive ved med at tro på sig selv, og ‘tage chancen’ og give hvad end der betyder noget en chance til. Budskabet er pakket ind i bløde, vibrerende guitarer og en raffineret trommefigur, og den sentimentale stemning musikken sætter, giver på smuk vis, samtidig med at den opfordrer dig til at komme op på hesten igen, plads til at være ked af det. Hør den smukke single her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com