fbpx

Hôy La har udgivet en mørk og spændende, sonisk bearbejdelse af angst, vrede og stress

Foto: Petra Kleis (pressebillede)

Hôy La har udgivet et super spændende, elektronisk værk, og teaser i samme omgang for et kommende album!

Den norsk/københavnske producer og komponist Ingi Høyland, alias Hôy La, udgav i fredags et uhyre spændende og virkelig fedt elektronisk værk ved navn “Milk And Honey”. Nummeret er en sonisk bearbejdelse af angst, vrede og sårbarhed, hvilket også kan fornemmes på de mørke synthesizers, den utilregnelige fremdrift og artistens skiftevis rå og fine vokalfremførsel. Hôy La lader os være lost i lyd og stemning i et helt minut, før hun giver os fodfæste med et delikat beat. Efterfølgende smider artisten os frem og tilbage i følelsen af spænding og forløsning på ganske modig vis. “Milk And Honey” er første single fra et kommende album, som vil udkomme i løbet af i år. Det glæder vi os virkelig til at høre mere af!
Hør “Milk And Honey” via disse links:
Spotify
Apple Music

Tags:
Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com