fbpx

Nordiske Hits // Uge 19

Foto: Sivas // Emilia Staugaard // Sony Music (pressebillede)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Mörmaid x Murmur – “Drift”

De to norske artister og producere Murmur og Mörmaid er gået sammen om singlen “Drift”. Det er en 80’er-inspireret nordisk popbasker, som en fængslende rytme hvor de to sangerinders stemmer får lov at svæve fløjsblødt i lydbilledet. Lyrikken er en kærlig opsang om, at du skal huske at give slip og forkæle dig selv med kærlighed. Murmur producerer elektronisk musik, som udforsker melodier, stemninger og det underbevidste, bedst beskrevet som ‘festmusik for de lidt melankolske’. Mörmaid er en artist, der udforsker progressiv elektropop og vokal eksperimentering. Hun har en klar enormt klar stemme og et yderst personligt og følsomt tekstunivers. Sammen er de to det perfekte musikmatch, og du vil uden tvivl nyde den nye single “Drift”.

Sivas – “UPS N DOWNS”

Sivas er i dag ude med singlen “UPS N DOWNS”. Nummeret har en anderledes lyd, end vi er vant til fra den unge hip hop star. Den er mere slow og mere følsom, hvilket er utroligt klædeligt. Det viser nemlig, hvor mange forskellige stilarter i musikkens verden Sivas kan mestre. Nummeret er perfekt til en rolig sommeraften, hvor man nyder kolde drinks i solnedgangens skær. Den mere personlige lyrik bunder i en dedikation til dem, der har stået Sivas nær i svære tider, og om den spritnye single fortæller stjernen selv:
I vores alles liv vil der have været en masse ups’n’downs, en masse highs og en masse lows. Der vil være tider, hvor vi tror på os selv, og tider hvor vi tvivler på vores evner. Det vigtigste er, at man uanset sin situation, har styrke og karakter til at komme igennem den modstand, der skulle opstå. Det her nummer er dedikeret til dem, der har været med mig igennem de gode, men ikke mindst de svære tider.

SNASK – “Suffer”

Snask er en dansk duo, som dykker ned i den elektroniske verden. De udforsker et genremix mellem EDM, house og pop. Stemningen i deres produktion er mørk, og deres musik er skabt med brugen af samples kombineret med lyden af analoge synthesizer og ikke mindst den karakteristiske og genkendelige vokal. Sidste år udgav de deres debutsingle “Decadent”, og nu er de klar med anden-singlen “Suffer”. Gruppen fejre deres udgivelse af singlen “Suffer”, når de spiller på Studenterhuset i Aalborg til ‘UHØRT Præsenterer’ på Kristi Himmelfartsdag den 13. maj. Bag kunstnernavnet Snask gemmer sig producerne Emil Elsborg og Frans Nielsen, når de to går sammen om musikken, er de ikke til at stoppe, og det samme er afspilningerne af “Suffer”.

Ellers tilføjet:
AYA MAI – “Monday”
Den svenska björnstammen – “Att vara själv och inte ensam alls”
Emilie Adams “Monogamy”
FABER – “Alle os på landet”
Go Go Berlin – “Careless”
Gustaf – “lose u.”
Hedda Mae – “Until The Night Falls”
Høker – “Okay (Den Danske Natur)”
Jamie Oh – “Afterlife”
Jelly Crystal – “I Don’t Like Dancing”
Karen Cecilie Cæsar – “Coral Sky”
Knægt – “Fraflytningssyn”
Louien – “Fire”
Mercedess – “Serious Dancing”
MetroMetro – “Du Har Lært Mig”
mimi bay x Stevan – “pick me up”
Ponette – “thx bye”
Reveal Party x Brimheim – “You Skip My Turn”
RoseeLu – “Fuck With My Feelings”
Sasha Adrain – “Birds”
Szim – “10 sekunder”
Tuvaband – “Fully Mature Things”

Følg playlisten og hold dig opdateret på Nordens nye musik:

Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com