fbpx

Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 20

Foto: Olivia Rodrigo // Coverart, Universal Music Group (pressebillede)

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Om du er til vild hyperpop eller lækker R&B, så er der helt sikkert noget for dig blandt vores favoritter.

Glitchi – WELCOME TO THE TWENTIES

Nu er den her! Musikanarkist Glitchi har udgivet sin debut EP WELCOME TO THE TWENTIES! Har man fulgt med i artistens karriere og hørt de tre singleforløbere “WTT20*s”, “Cyborg” og “Silicon Valley Whores”, vil man vide, at man ikke kan vide sig sig sikker på noget som helst. Glitchi blander de genrer, der passer hende. På en eller anden måde får hun både pop, rock, elektro, heavy, tekno og en masse mere til at passe ind i sit fuldstændigt henrivende hyperpop-univers. Med WELCOME TO THE TWENTIES smider Glitchi en helt ny æstetik i hovedet på os, og det skylder vi hende al tak for!
Hop ind og hør den kunstneriske genistreg her:
Via Spotify
Via Apple Music

PRISMA – Inside Out

Indie/pop/rock duoen PRISMA har fået en enormt klædelig kant, som kommer til udtryk på aller fineste vis gennem de fire sange på deres nye EP Inside Out. Søstrenes fine vokalharmonier får et nyt og spændende udtryk i værkets lydbillede, og et anderledes output har skam også været duoens intention.

Vi syntes, det kunne være sjovt at placere os selv som karakterer i et fiktivt univers og prøve at udleve nogle ting igennem det – prøve at se os selv i nogle forskellige settings. Det er vel en søgen efter ’hvem er jeg, og hvem skal jeg ende med at være? Vi er kommet frem til, at vi kan gå i alle de retninger, vi har lyst til. Hvis vi bare sparker rigtig mange døre ind, så kan vi jo være det hele. Så lige nu eksperimenterer vi med de to yderpunkter: det meget indadvendte og det meget rå.

Lyt til de fine kontraster på Inside Out her:
Via Spotify
Via Apple Music

Erika de Casier – Sensational

Vi skal til en lækker R&B/pop udgivelse. Erika de Casier har udgivet sit andet album, som har fået titlen Sensational. Har du hørt de tre singleforeløbere “No Butterflies, No Nothing”, “Drama” og “Polite”, ved du, at hendes lyd er helt og aldeles udsøgt, med lækker fremdrift og let vokal. I modsætning til artistens debutalbum Essentials fra 2019, som handlede om kærlighedens forskellige stadier, præsenterer Sensational stereotyper og det vanskellige datingliv. Anti bad-boy nummeret “Polite” var for eksempel inspireret af en ærgerlig date, hvor Cassiers middagspatner var uhøflig overfor tjeneren og førte sig selv unødvendigt frem. Cassiers reaktion i momentet var høflighed, men efterfølgende kom det til hende, hvad hun ville have sagt, hvilket hun så kunne sige i singlen: // you gotta have some manners if you wanna roll with me //.
Lyt til den og resten af albummets sange lige her:
Via Spotify
Via Apple Music

Betty Bass – Grown

Guidens næste albumudgivelse er også en lækker R&B sag. Sanger og sangskriver Betty Bass har udgivet sit debutalbum Grown, som virkelig viser hendes stærke vokal og soulpoppede udtryk. Vi har fulgt med i Betty Bass’ karriere gennem singleudgivelserne “The Sweet Role”, “Sideways”, “Late Night Call”, “Vibe Out” og senest “Young Love”. Det er lækkert, nu at kunne høre dem alle på hendes album i et samlet helhedsindtryk.
Lyt til Grown her:
Via Spotify
Via Apple Music

Olivia Rodrigo – SOUR

Vi har endnu et debutalbum på listen i dag. Skuespiller og sanger Olivia Rodrigo har udgivet albummet SOUR – et elleve numre langt værk fyldt med attitude og inderlighed. Vi er så afgjort ude i et pop-album, men masser af twists af 00’er pop/punk, rock og acoustic. Rodrigos tekster er ærlige, let forståelige og iørefaldende så godt som umulige at ignorere, hvilket man bestemt heller ikke skal. Nok er de simple, men de er også rørende.
Lyt selv. Her er links til SOUR:
Via Spotify
Via Apple Music

Gå heller ikke glip af:
AvindTa sjansen
Anton WalterAW
Bilton MartenBilton Marten
De Må Være BelgiereParadis
Division 7Bered en plats för…
Julia Adams Konsten att leva
Nikolaj GrandjeanThe Wide Open
Tony’s TearsOut of sight
TuvabandGrowing Pains & Pleasures
VOLAWitness

Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com