fbpx

JOSVAs debutalbum er en refleksion over at være ung

Foto: Sony Music Flow (pressebillede)

En af de mest fremadstormende navne på den danske rap-scene er 22-årige JOSVA. Han har allerede produceret for flere af sværvægterne inden for genren, og nu er han også klar med debutalbummet i eget navn.

Alting / For Evigt hedder debutalbummet fra rapkometen JOSVA. Måske er du overrasket over, at det er debuten fra den unge rapper, for han har allerede gjort sig bemærket som både producer og artist. Han har tidligere produceret for kollegaerne Artigeardit, Omar, og PAY, og så har han såmænd været på turne med den danske hiphop-legende L.O.C. Selvom JOSVA allerede har nået meget i sin karriere er han stadig ung, og det er det, hans nye album handler om.

Alting / For Evigt er en refleksion over det at være ung og beskriver alle de problemstillinger og udfordringer, som unge danskere går igennem i dagens Danmark. JOSVA fortæller selv at:

Jeg vil hellere have folk til at reflektere end til at danse. Albummet er mine refleksioner omkring det at være ung.

Kærlighed, ensomhed og usikkerhed er nogle af de emner, som JOSVA tager op. Han rapper om, hvordan det som regel er bedre at stoppe op og trække vejret end at blive fanget i det præstationskapløb, der ofte bliver presset ned over de unge.

Der er ingen tvivl om, at JOSVA er på vej til toppen på den danske hiphop-scene, og på redaktionen er vi derfor begejstrede over, at debut-albummet er landet. Lyt til det med det samme her:
Spotify
Apple Music

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com