fbpx

Frit Løb blomstrer på sidste single inden EP

Foto: Aleksander Stokkebro (pressebillede)

En af dem der har fat i den helt lange ende i den melankolske hiphop, er den nørrebrobasserede duo Frit Løb. Sidst vi hørte fra dem, var i forbindelse med udgivelsen af “Pyramider”, som de har lavet i samarbejde med Pede B. Nu er Frit Løb igen tilbage på egen hånd med singlen “Daisy”.

På de singler Frit Løb indtil videre har smidt ud i den store musikverden, har de vist, at de kan noget helt særligt. Cillian Murphys jordnære, rammende og ekstremt velformulerede tekster, fanger ens opmærksomhed, og gør, at det svært at slukke, når man først har tændt. I smuk harmoni spiller teksterne sammen med Jonas Holmarks tilbagelænede, bløde og velproducerede beats, og resultatet af samarbejdet er melankolske rap-sange, der kan alt, hvad sådan nogle skal kunne.

Nu er de igen klar med en single, der er et glimrende eksempel på alt det overstående. Den hedder “Daisy”, og i den blødere ende af den genre de bevæger sig i. Omkvædet er nemlig en kærlighedserklæring sunget på en smuk melodi, der skaber en fin rød tråd med det ellers til tider hårde udtryk fra rappen.

“Daisy” er den sidste single fra Frit Løb inden de udgiver debut-EP’en lander den 11. juni.
Lyt til den her:
Spotify

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com