fbpx

Nordiske hits // Uge 25

Foto: Undertekst // Julius Ambrosius (pressebillede)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Undertekst “Timeglas”

Et af de mest interessante bands på den danske indie-scene er Undertekst. De fire venner mødte hinanden på efterskolen, og der var det som om, at de havde en helt særlig musikalsk forbindelse. Deres nye single “Timeglas” udspringer af forsanger Arthurs oplevelse med en opgave i gymnasiet, hvor de skulle skrive en sang om at være ung under en pandemi. Naturligt kom sangen til at handle om alle de frustrationer der følger med at være ung i en tid, hvor der ikke er de samme muligheder som tidligere, og det gør sangen både nærværende og ekstremt relaterbar.

Liive – “Divine”

Den norske sangerinde Liive har altid haft behov for at gøre tingene en smule anderledes end mængden. Det var også en af grundende til, at hun forlod de trygge omgivelser i Norge for at tage til København og jagte drømmen om at leve af at lave musik. Det resulterede i, at hendes debutsingle “København” kom i heftig radiorotation, og så vandt hun også Live Camp på Smukfest i 2018 og fik mulighed for at åbne Bøgescenen. Nu er Liive tilbage med singlen “Divine”, der er en helt klassisk popsang med en catchy omkvæd og et lækkert blødt lydtæppe. Prøv lige at læg mærke til, hvor imponerende hendes register er!

TUVABAND x LEE “SCRATCH” PERRY – “Irreversible

Vi har været begejstrede for det norske soloprojekt Tuvaband lige siden hendes elektroniske, mørke indielyd blæste os bagover på debutalbummet Soft Drop. Siden da har kvinden bag Tuvaband, Tuva Marschhäuser, kunnet skrive både norske grammynomineringer og millioner af afspilninger på CV’et, men den nordiske indielyd er stadig intakt. På denne uges playliste er Tuvaband repræsenteret med den festlige sang “Irreversible”, der har fået et remake af den jamaicanske producer LEE “SCRATCH” PERRY. Humøret er tårnhøjt på det fede remix, og det næsten som om, at solen skinner ud gennem højtalerne, når man trykker afspil.

Ellers tilføjet:
AYA MAI – “Time”
Anette Odimer – Love Your Way – “Clear Vision”
Baseløs – “Helt Til København”
BLIND VEJ HJEM – “Krystalkvinde”
Fareway – “Loudmouth”
FÉ – “It’s over Now”
Julie Ellinor – “Disarray”
Line Marianne – “To the beach”
lodet – “Idlewild”
Madonnatello – “Shivers & Spines”
Maria Borkowski – “Keychain”
Markus Matland – “Bernadette”
NAYAD – “You & I”
Oak & Shaw – “Dissolving”
Philip – “Wave”
Pernille Rie – “Heaven Knows”
Roseelu – “Got Me Feeling Like This”
Stilla Havet – “Spring”
Summer Heart – “Wash You Off”
Tarick – “Chosen”
Vera3 – “Mercurial”
Vic Tayla – “Dancing Instead”

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com