fbpx

Der er flere billetter til Roskilde Festivals Summer Days

Foto: Simon Frøsig Christensen // Roskilde Festival (Pressebillede)

Myndighedernes lempelser af coronarestriktionerne har gjort det muligt for Roskilde Festival at sælge endnu flere biletter til dele af deres erstatningsaarengement, Summer Days.

Der er nok rigtig mange danskere, der er glade for de lempelser af coronarestriktionerne, der for nyligt trådte i kraft. Det samme er koncertarrangørerne, og det betyder, at Roskilde Festivals erstatningsarrangement, Summer Days, har fået mulighed for at sælge endnu flere billetter til de koncertdage, der løber af stablen fra den 24.-27. juni.

Helt konkret betyder ændringen, at det ellers fire-delte publikumscrowd, bliver slået sammen til to dele. Hver af de to publikumsgrupper kommer til at bestå af 500 mennesker, som fordeler sig henholdsvis foran scenen. Har man allerede en billet, skal man ikke foretage sig noget. Man skal blot forholde sig til, om ens billet er gyldig til “foran” eller “bagved”. De specifikke shows som det øgede billetsalg omhandler er:

Torsdag 24. juni
SMERZ + ERIKA DE CASIER + ML BUCH

Fredag 25. juni
BRANCO + FVN + AMINA

Lørdag 26. juni
GANGER + GRETA + JOYCE

Søndag 27. juni (dag)
BREMER/McCOY + VÍÍK + SULKA

Søndag 27. juni (aften)
BAEST + XENOBLIGHT + ORM

Det øgede billetsalg omhandler ikke de koncerter der finder sted i perioden 1.-4. juli.

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com