fbpx

Efterklang udgiver album til oktober!

Foto: Dennis Morton (pressebillede)

Det folkekære band Efterklang kan endelig annoncere, at albummet ‘Windflowers’ lander i deres mange fans’ hænder den 08. oktober i år.

‘En eksplosion af farver i den danske skovbund’. Sådan står der i pressemeddelelsen, der følger med annonceringen af Efterklangs kommende album Windflowers, som lander på alle verdens platforme den 08. oktober i år. Og det passer i virkeligheden meget godt med historien bag albummet. Albummet er nemlig blevet til i omgivelser, hvor naturen og dens skønhed, i allerhøjeste grad er at finde. Pladen er skabt i et studie på den lille syddanske ø, Møn, hvor Efterklang pendlede frem og tilbage i forbindelse med arbejdet på albummet. Det resulterede i, at de mens verden stod på den anden ende på grund af coronavirus, kørte frem og tilbage imellem Møn og fastlandet, og så naturens årstider skifte. Mads Brauer fra Efterklang fortæller selv om inspirationskilden:

Du føler alle elementerne meget mere, når du ikke er inde byen. Og det er vigtigt at blive mindet om, at vi er en del af naturen

Som opfølger på det kommende album, drager Efterklang også på en lang turne, hvor de selvfølgelig også bliver mulige at opleve i Danmark på følgende venues:
17. November  Aarhus, DK – Musikhuset Store Sal
18. november Odense, DK – Magasinet
19. November  Aalborg, DK – Musikkens Hus
21. november Copenhagen, DK – Operaen

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com