fbpx

José González klar med endnu en single fra længeventet album

Foto: Olle Kirchmeier (pressebillede)

Der er gået seks år siden den svenske indie-guru José González, udgav sit sidste studiealbum. Men nu kan indie-fans verden over igen ånde lettet op, det næste er nemlig på trapperne. Nu har han endda udgivet endnu en single derfra.

José González blev født i Sverige af sine argentinske forældre, og den sydamerikanske kultur har altid fyldt meget for den banebrydende sangskriver. Også i sin musik er det tydeligt, at José González henter inspiration fra sine forældres rødder. Det er ikke længe siden, at han annoncerede, at det næste album, Local Valley, er på vej og nu har han afsløret endnu en single derfra.

“Head On” var oprindelig skrevet som en form for kampsang, og det kan man i virkeligheden godt høre, når man trykker afspil. Det taktfaste beat, som næsten lyder som en form for march, og det insisterende akustiske guitarspil, som José González er kendt for både at skrive og spille til perfektion, skaber en form for kampgejst hos lytteren. For samtidig med at sangen er akustisk og afdæmpet, er der noget fandenivoldsk over den. Tag selv, og giv den et lyt via disse links.
Spotify
Apple Music

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com