fbpx

Jungle udsender endnu en single, der kan blive sommerens soundtrack

Foto: Anna Victoria Best (pressebillede)

Den forrygende disko-duo Jungle annoncerede for nylig deres kommende album sammen med sommerhittet “Keep Moving”. Nu er de klar med endnu en single, og den er en sprængfarlig bombe af god energi og godt humør.

Da Jungle udsendte deres seneste single i slutningen af april, udløste det en kæmpe reaktion i form af opmærksomhed og forventning til det kommende album Living In Stereo. Singlen gik direkte ind og fik intet mindre end 38 New Music Friday og 92 New Music Daily tilføjelser.

Nu er den hypede duo klar med endnu en single, der sætter gang i hofterne. Med singlen sætter de konkurrencen i gang om, hvad der skal blive denne sommeren soundtrack. Og med et groovy, hurtigt trommebeat, en catchy bas og et omkvæd der sætter sig direkte ind i hjernen – og bliver der – har Jungle lagt sig rigtig højt op i feltet. Jungle udtaler selv om sangen:

“Talk About It” er den anden single fra vores tredje album ‘Loving In Stereo’ og den giver helt sikkert lytteren endnu en smagsprøve på den energi, vi leverer på det album. Bas-riffet og tromme-breaket blev optaget ret tidligt i skriveprocessen af albummet, og det er en af de sange, hvor vi tappede essensen af sangen meget tidligt, for ikke at overgøre den.

Udover selve sangen afslører duoen også en energifyldt musikvideo, som ikke rigtig giver dig noget valg – du skal ud og danse!

Musikvideo
Spotify

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com