fbpx

M.I.L.K.: Alle kroppe er sommerkroppe!

Foto: Ian Isak (pressebillede)

Som den anden singleforløber til det kommende album har M.I.L.K. netop delt en hyldest til menneskekroppen i alle den udfoldelser. “Everbody Is A Summer Body” kommer desuden også med en hjertevarm og humoristisk musikvideo.

‘Alle kroppe er sommerkroppe’ det må være hovedbudskabet i M.I.L.K.s nye sang og musikvideo, “Everbody Is A Summer Body”. Og sammen med den kærlige henvisningen til at glemme alt om kropsideealer, og forsøge at fokusere på alt det dejlige ved sommer i stedet, er sangen også en hyldest til det gode liv. I følge M.I.L.K. kommer man nemlig et godt stykke hen ad vejen mod det gode liv ved at smile, og ved at prøve at fokusere på de positive ting. Han fortæller om singlen:

I min bog er appetit på livet den mest dragende kvalitet. Og uanset om man er mand eller kvinde skal man ikke gå rundt og slå sig i hovedet med et modeblad og græde over man ikke ser helt retoucheret ud. Det er det sangen handler om. Alle kroppe er sommerkroppe – uanset hvordan de ser ud. Et stort smil er vigtigere end sixpack og store mullere. Super duper simpelt.

Til sangen kommer desuden også en video som sætter billeder på alle de gode intentioner, sangen har. Den kan du finde på her på YouTube.

Vi er vilde med M.I.L.K. og vi er også vilde med hans budskab. Så næste gang du skal ud og lufte DIN sommerkrop, så sæt “Everbody Is A Summer Body” på i hovedtelefonerne, og nyd livet.
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com