fbpx

MUSIKVIDEO: Se BBYBITES vaske bil med mascara løbende ned af kinderne

Foto: SONY Music (pressebillede)

Med den nye single “Take Me Hard” følger BBYBITES op på årets første single “bby” og kredser om temaerne passion og kærlighed i en feststemt stemning. Nu har den karismatiske sangskriver også afsløret en betagende musikvideo til nummeret.

BBYBITES‘ nyeste single, “Take Me Hard”, handler om savnet og længslen til den passion og kærlighed, som man ofte bliver eksponeret for på film og i tv. Og så er den skrevet ud fra personlige erfaringer fra datinglivet, hvor hun oplever, at folk er bange for at vise sine følelser og hvem de i virkeligheden er, fordi de frygter skuffelsen af at blive såret. Sangen i sig selv er både relaterbar og vanedannende, men nu løfter hun også en visuel del af musikkens univers.

Musikvideoen starter ganske symbolsk ud med BBYBITES, der står foran en gravsten med ordet ‘ROMANCE’ på. Hurtigt skifter kameraet vinkel, og så ser man BBYBITES – med solbriller, bøllehat og tonsvis af attitude – sende en håndfuld balloner med teksten ‘LOVE’ op i himlen. Symbolikken er til at skære i, og scenen er sat til, at BBYBITES i selskab med en slæng af veninder begynder en grundig bilvask med mascara løbende ned af kinderne. Der sker utrolig mange ting på de to og halvt minut, sangen varer – og det er umuligt at beskrive det hele. Derfor må du hellere give musikvideoen et kig på YouTube.

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com