fbpx

Rebecca Lou ude med rå anti-pleaser-sang

Foto: Tue Blichfeldt (Pressebillede)

I dag har danske Rebecca Lou udgivet sin tredje single “Bad Hearts” i forbindelse med hendes kommende album Heavy Metal Feelings, der står til at skulle udkomme i oktober.

Rebecca Lou lader sårbarheden strømme ind i hendes rockunivers på hendes nye single “Bad Hearts”, der stadig er et energisk nummer med masser af gennemslagskraft, hvor en tung baslinje dominerer sangens DNA. Nummeret har et personligt og sårbart budskab, der handler om at beskytte sig selv fra usunde relationer eller situationer. Til trods for at singlen viser en mere blottet side af Rebecca Lous musikalske berøringsflade, påvirker det dog ikke hendes rå kompromisløshed, som vi har hørt den tidligere. Musikken har stadig et rebelsk udtryk og en fandensivoldskhed, som er rimelig unik på den danske musikscene i dag. Rebecca Lou udtaler selv om singlen:


– Bad Heart’ en slags anti-pleaser-sang, og den nye plade handler jo rigtig meget om at bryde gamle mønstre og relationer. På den måde hænger den rigtig godt sammen med resten af albummet, og det er ihvertfald en af de sange på pladen, der bare gerne vil sige fra og råbe megahøjt: WHATEVER!!!

Du kan lytte til “Bad Hearts” her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com