fbpx

Det britiske retrorockband FUR er ude med ny musikvideo og annoncerer kommende debutalbum

Foto: Julia Nala (Pressebillede)

Indiekvartetten fra Brighton er klar med dato og titel for deres kommende debutalbum.

Uanset om du selv var ung i 60’erne eller bare har en forkærlighed for vintagerock, så er det svært ikke at føle en eller anden form for rocknostalgi, når man lytter til det britiske band FUR, der laver indierock med en gedigen sangskrivning, som klinger lidt af både Beatles og Rolling Stones. Det er en lyd, der kigger tilbage mod klassiske rockbands, men som gør det siltfuldt og uden at minde om et uoriginalt tribute-band.

Bandet har netop annonceret, at deres debutalbum When You Walk Away er ude den 5. november gennem Boy Pablos norske indielabel 777 Music. Sammen med albumannonceringen har kvartetten smidt en musikvideo til den nyudgivne titelsang “When You Walk Away Part I”, der sætter tonen og temaet for det kommende album. Bandets forsanger Will Murray beskriver selv titelsangen således:

– “When You Walk Away Pt I” er et håbefuldt og reflekterende statement, der åbner albummet. Med udgangspunkt i det gængse aksiom ‘when you walk away, don’t turn/look back’ fungerer det som et personligt manifest, der pointerer og rammesætter albummets tematikker.

Du kan lytte til sangen og se musikvideoen på YouTube lige her.

Tags:
Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com