fbpx

Elektropopperen WIDE spiller stående koncert på H15 i aften

Foto: Sif Bang Mikkelsen (Pressebillede)

I aften indtræder den danske popdiva WIDE scenen på H15, og det bliver med stående publikum.

Det er ingen hemmelighed, at vi er ret begejstrede for WIDE og hendes stilede elektroniske RnB-pop. Vi har også tidligere haft æren af at premiere en intim og stripped down live session med det musikalske talent, der i aften spiller en koncert på H15 med et fuldt band-setup og et stående publikum.

Koncerten var egentlig udsolgt, men grundet efterspørgslen på billetter er der sat flere billetter i salg, og arrangørerne har fået lov til at ændre eventet til en stående koncert. Det er rigtig gode nyheder, hvis du allerede har eller er ved at købe en billet til aftenens koncert, for WIDEs musik sætter i den grad gang i hofterne, så det ville næsten være på grænsen til tortur at bede publikum om at sidde stille på en stol, når hun indtræder H15s lokaler med sit band og sine hårdtslående beats.

Lyt til WIDE på Spotify lige her.

Tags:
Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com