fbpx

Splinterny dansk act udkommer med følelsesmæssig stærk debutsingle

Foto: Sofi Hellberg Olsson (Pressebillede)

Den spritnye, danske artist Amanda Bøg har netop taget sine første spæde skridt i det danske musiklandskab. I dag udkommer hun med sin debutsingle “Månen”.

Amanda Bøg inviterer dig ind i et følsomt rum med sit lo-fi popnummer, der sætter stemningen for hendes kommende debutalbum. Med sine dansksprogede sangtekster synger hun om de følelser, der rumsterer i en aftagende forelskelse i et ustabilt kærlighedsforhold. Amanda Bøg fortæller sådan her om sin nye single:

I kærlighedsrelationer kommer der ofte et tidspunkt for mig, hvor jeg begynder at samle på gode grunde til at gå. Jeg kan udpege alt det, som gør, at relationen er usund for mig at være i. Men alligevel er der øjeblikke, hvor alt fornuft forsvinder, og jeg bliver immun overfor det, som dræner mig, og giver mig hen til vanviddet. Jeg har døbt den tilstand “at månen tager mig”. Den er skræmmende og magisk på én gang.

Vi vil klart holde øje med Amanda Bøgs kommende rejse på den danske musikscene, hvor alt tyder på, at stærke historiefortællinger og et poetisk tekstligt univers er i højsædet.

Du kan lytte til den nye single her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com