fbpx

Danske moi Caprice er tilbage med ren, enkel og evig single

Foto: PR (Pressebillede)

Det danske indierock band moi Caprice udsender deres andet singleudspil, “Changing Together”, forud for deres sjette albumudgivelse.

moi Caprice er vendt tilbage på den danske musikscene, og i den her omgang er det med en single, som er bandets hidtil mest enkle og ligetil sang nogensinde udgivet. Sangen er skrevet på én nat, og de fem gruppemedlemmer har forsøgt at skabe noget rent og evigt.

“Changing Together” er en opløftende kærlighedsballade, der blev til gennem samtaler om besværlige parforhold, som forsanger Michael Møller har haft med hans venner. På den baggrund har han en skrevet en kærlighedserklæring til sit eget parforhold, som han beskriver som et ukompliceret og gnidningsfrit forhold. Sangen handler altså om at forandre sig i fællesskab og vokse i samhørighed med sin partner.

Enkeltheden i budskabet afspejles også i singlens komposition, som er opbygget uden omkvæd – eller måske som et langt omkvæd – og som har en elegant melodi og Michael Møllers fortællende vokal i fokus.

moi Caprice forventes at udgive deres sjette album i begyndelsen af næste år. I mellemtiden kan du lytte til “Changing Together” på Spotify her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com