Guldimund – SPOT Festival 2021

Foto: Karoline Mutinta Jørgensen
Venue: Store Sal
Dato: Fredag den 17. september 2021

Guldimund var en følelsesladet rejse på godt og ondt.

Endnu en fyldt Store Sal sad forventningsfuldt klar, fredag eftermiddag på Spot Festival 2021. Den store bandkonstellation stod klar på scenen og spillede smukt op til frontmandens indtræden. Og ind kom Guldimund, iklædt sin karismatiske papmachémaske, som man måske kender fra albumcoveret til Dem, Vi Plejede At Være fra i år, og et lyserødt jakkesæt, for så at stå med ryggen til publikum og stå dirigent for bandet. En storladen start, som jeg sjældent har oplevet være så smuk og mystisk på samme tid.

Masken blev taget af, stillet ved siden af mikrofonstativet på scenen, og med nummeret ”Dem, vi plejede at være” fra albummet af samme navn, tog han publikum med sig ind i sit intime hverdags-poetiske univers. Et tekstunivers der netop former Guldimund som artist, og gør ham til den unikke kunstner, han er. Mange sange fra det nyeste album blev spillet, der i den grad ytrer artistens ekstreme følelser og oplevelser fra et parforhold, helt ned til de mindste detaljer, Så smukt som han stod der og spillede sine sange, blev lytteoplevelsen mere og mere intenst, og det var næsten grænseoverskridende at være en del af. For Guldimund skriver ikke mellem linjerne, men er derimod åben og sårbar omkring sine personlige kriser.

Bandet spillede godt og trods små tekniske fejl- som jeg efterhånden har oplevet et par gange til koncerter i samme sal, formåede de at holde en skarp koncentration og professionalitet hele vejen igennem. Til min store overraskelse fik vi også et helt nyt nummer at høre, hvilket var et tiltrængt pust fra det tunge tekstunivers. Et langt mere uptempo nummer fra hans side af, som i modsætningen til resten af sangene, faktisk var fra en positiv og langt mere glad Guldimund:

// Jeg har været så vred, nu vil jeg ikke være vred mere // blev sunget for fuld blæs i omkvædet. Mon vi får et nyt kapital fra Guldimunds side af?

Til sidst gik Guldimund af scenen, og ind kom den fremadstormende Lucky Lo, på nummeret ”En sang om engle”. Et super smukt nummer, hvor Guldimund kom tilbage på scenen, og blev sunget til af sin kollega, mens han sad med et overvældet ansigtsudtryk og lyttede til den smukke sang. Koncertens sidste nummer blev det helt store hit “Brænder Stadig”, hvor jeg også her fik gåsehud, da den store sal kunne synge med som kor.

Der er ingen tvivl om, at Guldimund er en af de mest talentfulde sangskrivere vi har herhjemme, men som publikum kom jeg næsten for tæt på artistens skrøbelige tankemylder, om ubehagelige skænderier, ulykkelig tilstande og kampen for at blive glad igen – en koncertoplevelse, der ramte hårdt på godt og ondt, og efterlod mig følelsesmæssigt udmattet, men utrolig imponeret.