fbpx

Indiepopperen girl in red udgiver dobbeltsingle i samarbejde med Spotify

Foto: girl in red // Jonathan Kise (Pressebillede)

Norske girl in red er ude med ny musik i form af en akustisk genudgivelse af sangen “I’ll Call You Mine” og et cover af the Kid LAROIs “Stay”.

I lørdags optrådte girl in red til P6 BEAT Rocker Koncerthuset som eneste internationale act, og nu er hun aktuel med en ny dobbeltsingle. Udgivelsen, der er lavet i samarbejde med Spotify under konceptet “Spotify Singles” inkluderer et cover af The Kid LAROIs hitsingle ”Stay” samt en en stripped down version af hendes egen sang “I’ll Call You Mine” fra debutalbummet if i could make it go quiet, som vores begejstrerede anmelder kvitterede med fire ud af fem stjerner i sin anmeldelse.

Marie Ulven, der står bag kunstnernavnet girl in red, udtaler selv følgende om hendes cover af “Stay”:

Jeg er ved at forlade en, som jeg ikke har lyst til at forlade, så jeg lytter til mit eget cover af “Stay”, fordi jeg har lyst til at blive.

Hvis du har lyst til at lære den hypede norske indie-artist lidt bedre at kende, kan du desuden læse det interview, som vi lavede med hende tidligere på året.

Lyt til dobbeltsinglen på Spotify lige her.

Tags:
Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com