fbpx

NikoCorlin sparker døren ind til det danske vækstlag med debutsinglen “Swimming In Horizon”

Foto: Tiffany Louise Hoff (Pressebillede)

Debutanten NikoCorlin lægger ud med et tårnhøjt niveau på sin genreeksperimenterende poprock-single.

NikoCorlins debutsingle “Swimming In Horizon” er en eklektisk genrefusion, der blander støvet poprock med hårdtslående beats og en elektronisk processeret autotune-vokal. Det soniske univers er skrøbeligt, melankolsk og længselfuldt, og generelt er både musikken og lyrikken af allerhøjeste kvalitet.

“Swimming In Horizon” handler om at genfinde nogle af de relationer, man har været væk fra i en længere perioder, men som pludselig virker meningsfulde igen. NikoCorlin bruger havets bølger som en henrivende metafor for de voldsomme og overvældende følelser, der både får én ud på dybt vand, men som også er dragende og skaber en form for klarhed i en stor og uforståelig verden.

Det er svært at se, hvordan NikoCorlins helstøbte univers kunne skydes i gang på bedre vis end med den mystiske “Swimming In Horizon”. Vi glæder os i hvert fald helt vildt til at se, hvor hendes karriere bevæger sig hen. Lyt til den eminente debutsingle på Spotify lige her.

Tags:
Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com