fbpx

Fieh undskylder for sin telefonskræk

Foto: Jonathan Vivaas Kise (Pressebillede)

Den norske neo-soulgruppe Fieh udgiver i dag sangen “Telephone Girl”, som en undskyldning for aldrig at tage telefonen, når folk ringer.

Har du nogensinde prøvet at telefonen ringede, og pludselig kunne du mærke et sug i maven bare ved tanken af, at skulle tale med personen i den anden ende? Hvis du svarede ja på dette spørgsmål, har du noget tilfælles med det norske neo-soulorkester Fieh, der lige har udgivet sangen “Telephone Girl” om netop den følelse. Selv fortæller sangens forfatter Sofie Tollefsbøl:

– Denne sang er en offentlig undskyldning til alle, som har prøvet at ringe til mig nogensinde. Det er ikke dig, det er mig. Jeg fandt på baslinjen i brusebadet i sommeren 2019 og fik en tydelig vision om at lave en minimalistisk soul-banger ud af den.

“Telephone Girl” er den anden single fra Fiehs kommende album In the Sun in the Rain, som udkommer den 4. marts 2022. Albummet er produceret og indspillet af multi-instrumentalisten Lars Horntveth, som blandt andet er kendt fra det eksperimenterende jazzband Jaga Jazzist. Derudover er albummet mixet af Russell Elevado, der gennem sit arbejde med store navne som D’Angelo og The Roots har fået tilnavnet ‘The Analog Ninja’.

Mens man venter på Fiehs nye album, kan man høre “Telephone Girl” på Spotify her.

Tags:
Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com