fbpx

Intet kan stoppe MILA og hendes girl-squad i ny, attitudefyldt musikvideo

Foto: Lucas Hebsgaard (Pressebillede)

I sidste uge udgav MILA debutsinglen “Make Room”, og nu følger den nyudklækkede artist op med en attitudefyldt musikvideo.

Den soul-inspirerede R&B-sanger og sangskriver MILA fik vist os sit musikalske talent, da hun smed sin bløde, elektroniske popdebut på gaden i form af nummeret “Make Room”. Hendes udtryk falder godt i hak med den R&B-poppede lyd, som dominerer i dansk popmusik for tiden. Nu er den unge artist ude med en cool, girlpower musikvideo til det groovy nummer.

I videoen ser vi MILA og hendes girl-squad vise masser af attitude i en 90’er inspireret musikvideo, hvor vi kan fornemme inspirationen fra andre kvindelige popartister som blandt andet Destiny’s Child.

Der er ingen tvivl om, at MILA går efter titlen som Danmarks næste popdiva, og indtil videre gør hun et fremragende stykke arbejde. Vi glæder os til at høre mere fra den nye artist, og i mellemtiden kan du se den nye video til “Make Room” lige her.

Tags:
Kira Buur
kirapost@bandsoftomorrow.com