fbpx

Jordan Jackson spreder kropspositivitet i ny musikvideo

Foto: Niels Flink (Pressebillede)

Britiske Jordan Jackson er ude med ny musikvideo til singlen “Thank You Body”, og som titlen antyder er kærligheden til egen krop i fokus.

Den britiske kunstner Jordan Jackson udgav i fredags sangen “Thank You Body”, der i sig selv er interessant nok til at tage spalteplads, men som nu også har fået en smuk musikvideo. Singlen er et lækkert pop/R&B-nummer, hvor en basguitar og akustiske trommer lægger groovet, der pyntes med diverse synthlyde, men skiller sig ud fra mængden med sin skæve taktart, som bruges til perfektion og føles fuldstændig naturlig i den musikalske kontekst. Som den vakse læser nok har gættet ud fra nummerets titel, handler “Thank You Body” om at elske sin krop, uanset form, farve eller størrelse. Jordan Jackson fortæller:

Jeg tror sangen er særligt relevant nu efter alt stressen, som pandemien forårsagede. Hvilket bedre tidspunkt er der for at være taknemmelig for at være i live. Når du er sent ude og du skal op klokken seks om morgenen dagen efter, finder min krop generelt en måde at klare sig, og det finder jeg virkelig fascinerende.

Jordan Jackson er baseret i Købehavn, så i stedet for en stor lokation i London, har hun valgt at filme musikvideoen på Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle, hvor der udstilles smukke statuer af menneskekroppe i alle former og størrelser, der derfor er perfekt til Jacksons budskab.

Du kan se den flotte musikvideo til “Thank You Body” på YouTube her, ellers kan singlen høres på Spotify her.

Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com