fbpx

Nordiske Hits // Uge 45

Foto: LINDSJØRN (PR)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Lazy Queen – “Bed/Head”

Oslo-kvartetten Lazy Queen har netop sluppet singlen “Bed/Head”, der starter roligt ud med et synthpoppet udtryk, men hurtigt bevæger sig over i et højenergisk og rocket punkpop-univers. Tempoet er skruet helt op, og guitarerne drøner derudaf, mens forsanger Henrik Søberg synger om at isolere sig hjemme i sin seng, mens ens venner glemmer, at man eksisterer. Alt i alt er “Bed/Head” et charmerende high-school-punk-track, der naturligvis har fortjent en plads på listen over denne uges stærkeste nordiske udgivelser.

LINDSJØRN – “Change It”

Den norske neosoul-artist LINDSJØRN er ude med det gospelpoppede hiphop-track “Change It”, der endnu engang cementerer, at hun besidder én af de absolut stærkeste vokaler på den nordiske popscene. Ingvild Lindsjørn er en artist i kometfart, og hendes soloprojekt har ganske forståeligt høstet omtale i både ind- og udland. Hendes overlegne skift mellem sang og rap fremstår både elegant og overbevisende i samspil med den Tom Misch-inspirerede produktion, der pryder “Change It”, og hverken attituden, humøret eller teknikken er til at tage fejl af.

Skt. DeLarge – “MISBRUGER”

Rapper og producer Skt. DeLarge har udgivet den eksperimenterende førstesingle “MISBRUGER” fra sin kommende EP Super Ego. “MISBRUGER” er en personlig fortælling om en tæt person, og sangen tager udgangspunkt i idéen om at slippe væk fra hverdagen ved hjælp af rusmidler. Den intense tematik er pakket ind i et spraglet og hiphoppunket lydkosmos med forvrængede beats og nærmest industrielle syntheksplosioner, der kulminerer i skramlede og syntetiske 808s. Intet er overladt til tilfældighederne, og Skt. DeLarge er uden tvivl en artist, man bør holde øje med.

Ellers tilføjet:
ALEA – “Forever”
Amea – “Go Find Less”
AnSoFi – “Love & Fear”
aomame – “go 2nite”
AySay – “Sanma Ki”
Beharie – “Love Me”
Benz – “Hometown”
Casper The Ghost – “BAD”
Dame Dearest – “Seducing My Life Away”
Elvstrøm – “You to Die For”
everBear – “Shadow of a Good Winter”
Glitchi – “WTF?!”
Hanne Mjøen – Emotional Fever (Stripped”
History of Silence – “Left Behind”
HORSSE – “Devil in the Flesh”
IMERIKA – “Wouldn’t Fall In Love”
Josef Love – “This Love”
Kenneth Ishak – “Shrines”
Lazy Queen – “Bed/Head”
Manikin – “Bittersweet”
Mathias Gundhus – “Something Else”
Midnight Machine – “Figure”
VALENCÉ – “Hide”

Mads Vadsager
madsvadsager@bandsoftomorrow.com