fbpx

Tidligere Eurovision-deltager IMERIKA udgiver følsom popsang

Foto: Sara Abraham (Pressebillede)

Norske IMERIKA fik sin debut i det norske Melodi Grand Prix, og er nu ude med det følsomme nummer “Wouldn’t Fall In Love”.

Sanger og sangskriver Erika Dahlen debuterede under kunstnernavnet IMERIKA til det norske Melodi Grand Prix tidligere på året, hvor hun optrådte selv, men også var med til at skrive musik for en af de andre deltagere. Nu er IMERIKA aktuel med singlen “Wouldn’t Fall In Love”, der bliver hendes sidste singleudspil, inden hendes debut-EP udgives i begyndelsen af næste år.

“Wouldn’t Fall In Love” er en følsom pop-ballade, der ikke er bange for at tage alle knebene i brug for at hive fat i publikums hjertestrenge. Nummeret begynder helt intimt med en fingerspillet guitar og IMERIKAs imponerende vokal, men siden udvides dimensionerne og kulminerer i storslået stil med kor, strygere og episke trommer. Selv fortæller IMERIKA om nummeret:

– Den værste følelse i verden er at nogen aldrig kan elske dig. Jeg håber ikke, mange af jer har følt det, men hvis du har, så skriver jeg den her til dig. Nogle gange må man bare lade tingene ligge og indse, at den person som sårer dig, højst sandsynligt ikke er personen, der kan hjælpe dig.

Lyt til “Wouldn’t Fall In Love” på Spotify her.

Tags:
Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com