fbpx

Carl Knast – DRÅBEN FESTIVAL

Foto: PR
Venue: Copenhagen Distillery
Dato: Lørdag den 4. december 2021

Lørdag den 4. december åbnede den selvskabte hiphop-podcast ‘Dråben’ produceret af Emil og Loui sammen med musikmagasinet Gaffa for første gang op for endagsfestivalen, “Dråben”. De havde samlet fire spændende og etablerede rappere fra Danmark og Sverige på scenen ved Copenhagen Distillery. Vi sendte to anmeldere afsted og oplevede en lang aften med intime og energiske koncerter, som alt i alt blev en stor og festlig succes.

No review box found! Insert a valid box ID.

Ned af trappen kom Carl Knast iført en sort vest, der lignede en slags skudsikker vest og med et intenst blik i øjnene, der nærmest var lidt skræmmende. Rapperen stod på gulvet og spyttede bars til det opstemte publikum, der var klar på at have en fest med Carl Knast og hans ven jeng. //Jeg har røget for meget hash til at lære at skate, men jeg har lært at spille fløjte//, udmeldte kunstneren og hev en fløjte frem, og begyndte at spille tonerne til “Please Ik Doe På Mig”. Det var tydeligt at kunstneren havde en stor sans for at performe, og blev i den grad også hyldet for det under koncerten. Nok er han ikke den mest gedigne vokalist, men hans kæmpe energiniveau, flabede og atypiske tekstunivers og humoristiske væsen var svært ikke at holde af. Jeg grinte flere gange i løbet af koncerten af de sjove kommentarer fra rapperen som // lige ud af mars, hva så jordboere // og af hans energiske væremåde. Men det hele var ikke kun fjolleri, Knast skriver nemlig ikke blot om hash, stoffer og damer som en typisk rapper. Han er kendt for at give en kæmpe fuck-finger til sexisme, og har lavet nummeret “Hold Din Kæft” som opråb hertil. Og som introduktion til nummeret gav artisten kommentarer som // en voldtægt er en voldtægt //, og // hvis der er nogen sexister til stede, kan de godt skride. //. Udover det kan hans univers nok bedst beskrives som et syretrip, og det var netop denne følelse jeg fik under koncerten, et langt syret trip, men på en god måde. Jeg har ikke hørt meget af Carl Knasts musik, men jeg vil dog klart undersøge ham nærmere efter denne aften. Det største øjeblik af koncerten, var da Knast hev den yngste tilskuer fra publikum med op på scenen. Den lille gut, der højst må have været 10 år, fik lov at synge de første toner til hittet “Stank”. Publikum hyldede drengen Gustav, der også fik lavet et back flip på scenen, hvilket fik både publikum men også Carl Knast og hans makker jeng til at måbe og hylde drengen endnu mere. Jeg tror vidst nok at han gik derfra med en oplevelse, der vil sidde i ham langt ud i fremtiden. Knast satte det sidste punktum for en vild koncert, da han smed trøjen, og fyrede det sidste skud energi af til “Stank”. Samlet set en syret, anderledes og sjov oplevelse, jeg sent vil glemme!

Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com