fbpx

Fraads + Tredjeperson – Ridehuset

Foto: Fraads // Phie Beckett Stenbæk / Tredjerperson // Line Wraae (Pressebillede)
Venue: Ridehuset
Dato: Lørdag den 5. marts 2022

Ridehuset kolde, Berlinerinspireret lokale blev varmet op af Tredjeperson og Fraads energiske optræden en utaknemlig, kold martsaften.

Aarhus bliver tit omtalt som Smilets by eller verdens mindste storby, men der bobler dog mange ting i de Aarhusianske gryder – heriblandt MUX. Fraads og Tredjeperson indtog MUX’s scener i det lejede Ridehuset en kold lørdag aften, hvor varmede de store lokaler op. MUX er en frivillig forening, der vil fremme de kunstneriske og musikalske vækstlag i Aarhus. Det gør de ved at lade mindre bands få den plads de har behov for, samtidig med de udfordrer, hvad vi forstår som en koncertoplevelse. Der er plads til installationskunst og -performance under koncerterne. Da MUX overtog Ridehuset den forårsaften i marts, viste de, at de er klar til at indtage det aarhusianske livemarked. Aftenen bestod af to koncerter henholdsvis af Tredjeperson og Fraads, hvor SXXC’s DJ-sæt afsluttede ballet. Hele aften var belyst af SYNKRON’s organiske, digitale visuels.

Tredjeperson

3.5/5 Stjerner

Tredjeperson er et nyt band, som har indhyllet den danske musikscene med deres dansevenlige numre, hvor energien er i højsædet. De har udgivet en single tilbage i september 2021, men de viste lørdag aften mellem røg og halvtomme fadølsglas, at de har flere bangers gemt i deres musikalske kuffert. Tredjeperson er et band, som fylder godt på scenen med deres fem medlemmer. Den sparsomme plads blev i den grad brugt, da forsangeren Jonas Langager indtog scenen med en rå energi. Han hoppede rundt på de mørke brædder og bar sig selv i en professionel grad. Han manglede dog den essentielle øjenkontakt med publikum og kiggede mere over deres hoveder end i deres øjne. Resten af bandet gjorde sit for at bidrage til sceneshowet. De var opslugt af musikken og viste, at selvom man kun har udgivet et nummer, så kan man godt være et helstøbt band. Deres energi blev dog ikke spejlet tilbage. Publikummet var unge og der foregik en del snak under koncerten, som kun blev forstærket af Ridehusets store, kolde, lagerlignende lokale. Bandet gjorde dog deres bedste for at forstumme stemmerne. Forsangeren, Jonas Langager har en stærk stemme, som passer perfekt ind i deres beskrivelse som band. De omtaler sig selv som fandenivoldsk gruppeterapi. Da de spillede deres første nummer var der en fantastisk harmoni mellem de mørke og lyse stemmer, der gav associationer til splittelsen i mennesket. Deres tracks var helstøbte, og der var tænkt over æstetikken i bandet. I en af sangene, som ikke er blevet udgivet endnu, gik ordene : //Jeg kan ikke se dig // igen. Her havde Jonas Langager bind for øjnene, som gav en vild effekt. Deres single Under Vandet fungerede godt i Ridehusets specielle omgivelser og satte gang i det ellers utaknemlige publikum. Der blev lagt op til dans, og det ellers stille, lettere passive publikum gav mere opmærksomhed til bandet, hvilket de klart havde fortjent. Om den ellers lidt manglende opmærksomhed til bandet skyldes, at forsangerens vokal var forholdsvis lav, vides ikke. Det gjorde dog, at forsangeren føltes mere distanceret fra publikummet, selvom hans kropssprog sagde anderledes. Deres sange blev ledsaget af lysshow fra Synkron, som gav en fantastisk effekt. Der var sat store, hvide skærme op, hvor visuals blev projekteret på. Det tog ikke alt opmærksomheden fra bandet, men gav en god helstøbt effekt. Tredjeperson er et yngre band, og der er plads til forbedring i deres scene performance. De har dog stort potentiale og ved, hvor de gerne vil hen som band. Det virker derfor ikke usandsynligt, at de kommer til at blive en stærk spiller på den danske musikscene.

Fraads

4.5/5 Stjerner

Fraads er en energisk, københavnsk duo, som let kan fylde en stor scene ud. Det har været muligt at spinne deres plader siden 2016, hvilket mange har gjort. De er et band, som ødelægger de vægge, der er sat op for hiphop og har samtidig skabt deres eget. De inviterede koncertgængerne ind i deres univers og fyldte dem op med energi. Da Fraads indtog scenen, blev det klart at store dele af publikummet var velkendte i deres bagkatalog. Rapperen Papa Erotic havde en gul sokkelignende genstand over hovedet og beholdte den på under de første fire numre. Den manglende øjenkontakt, som hovedgenstanden fremkaldte, påvirkede ikke publikummet, som var tryllebundet fra start. Bandet består af to medlemmer, hvor den ene er fastbundet til en pult, men de formåede stadigvæk at fylde hele scenen. Papa Erotic fik sin workout for dagen og brugte hele scenen med hop og løb. Der var en stærk forbindelse mellem publikummet og bandet. Papa Erotic var god til at kommunikere med de glade koncertgængere, som skabte et ekstra lag. Der blev det samme svaret på hans henvendelser, og der var ful opmærksomhed til scenen. Der gik derfor ikke mange minutter, før de optrædende var i synk med det observerende publikum. Det kom især af, at Papa Erotic var en utømmelig kilde af energi, der samtidig holdt god øjenkontakt med publikummet, da han først fik sin gule sok af hovedet. Produceren David Engelbrecht formåede også at udstråle energi og overskud, selvom der var pulten mellem ham og de observerende. Det var klart, at de har spillet mange koncerter, og de ved, hvordan de skal indfange folks opmærksomhed. Da de spillede en af deres ikke udgivet sange, ændrede publikummets reaktion sig ikke. De var stadigvæk hengivne til musikken, selvom tonerne ikke var noget som gav genklang i deres bevidsthed. Da Erotic lagde sig ned på gulvet, blev det svært at se ham, hvilket var okay. De forskellige skærme, som MUX havde sat op, kørte med et fantastisk lysshow, som gjorde, at man som publikum ikke kom til at kede sig. Da der var tekniske problemer på scenen, var det heller ikke noget, som påvirkede koncerten. Bandet gled let af på det, og det blev tydeligt, at de har spillet mange koncerter på de sorte brædder igennem deres tid som band. Fraads har været en stærk spiller på den danske musikscenen i en længere periode, og det blev klart i den kolde hal lørdag aften, at det er fuldstændig velfortjent.

MUX skabte et velfungerende arrangement i den danske forårsnat. Det var en anderledes måde at gå til koncert på, men som fungerede godt. Der var hentet inspiration fra det Berlinske miljø med deres valg af venue, muligheden for at få Club-Mate og et fantastisk, inspirerende DJ-sæt fra SXXC. De visuals, som der oplyste hallen, tog ikke alt pladsen fra kunstnerne, men gav derimod arrangementet et ekstra lag.

Isabell Larsen-Thomsen
26675@dmjx.dk