fbpx

Her Skin begår selvsikkert fejl i nutidens perfektionistiske samfund

Foto: Bianca Serena Truzzi (Pressebillede)

Den italienske singer/songwriter Her Skin stopper med at sammenligne sine egne ‘behind the scenes’ med andres højdepunkter på sin seneste single “Confident”, som også er første single fra et kommende album, der bliver sluppet løs senere på året.

I sit univers af såkaldt freak-folk med en smule punk drysset på toppen, er den italienske sangskriver Her Skin klar til at vise verdenen sit nye album I Started A Garden. I sidste uge løftede hun sløret for albummet med singlen “confident” samt dertilhørende musikvideo, der med et smil på læben viser at sangeren begå en række hverdagsfejl, som vi alle har oplevet. Hun fortæller at hun skrev “confident” fordi:

– … jeg havde brug for at minde mig selv om at perfektion ikke findes, og at det er ok at begå fejl. Jeg havde brug for ikke at sammenligne mine ‘behind the scenes’ med alle andres ‘highlight reel.’ Det er ok at have det dårligt, det er ok at bruge de forkerte ord, at spilde tid, at være forsinket. Det er ok at efterlade alt uden titel.

I sangen blander hun muntre og skrøbelige melodier med triste tekster i en sammensurium af genrer som indierock, punk og folk, som hun selv har døbt freak-folk, der bæres frem af lækre guitararrangementer og svævende vokal.
Lyt til “confident” lige her:
Spotify
Apple Music
Se musikvideoen her

Tags:
Asger Thede Jensen
asgerjensen@bandsoftomorrow.com