fbpx

PREMIERE: Blunes byder foråret velkommen med Lavender

Foto: Lynge Overby (Pressebillede)

Duoen Blunes skaber et iørefaldende groove og sjælelig blomstring på singlen “Lavender”, der i dag sparker foråret i gang.

I dag er det første forårsdag, og det skal fejres med premieren på Blunes‘ debutsingle “Lavender”, som også er første udgivelse på deres kommende debut-EP, der bærer samme navne som duoen selv. Duoen består af produceren Malte Bødker Madsen, som blandet andet er kendt fra hiphop-gruppen MOINT, hvori han tidligere har været medlem samt sanger og sangskriver Jeppe Dengsø, der tidligere har været kendt under navnene Båd og Moon Loves Honey, hvor han har beskæftiget sig med genrene jazz og shoegaze. Disse to kunstneres forskellige musikprofiler har tilsammen skabs en interessant dream-hop lyd, som har været under udvikling siden de mødte hinanden tilbage i 2018. Dette har ledt frem til i dag, hvor de er klar med deres sprøde nye single “Lavender”, som er et nummer, der nemt fylder lokalet med et lækkert groove, klangfuld vokal og en melodiøs bas.

At singlen udkommer på årets første forårsdag er ikke et tilfælde, da singlen er en sang der handler om at blomstre. Om nummeret fortæller Jeppe Dengsø følgende:

– Jeg tror at “Lavender” handler om trangen til at forny sig og kollidere med og elske det uvisse man møder. En form for sjælelig blomstring. Sangen repræsenterer forårslig frygtløshed for mig og derfor skal den ud på den første forårsdag.

Sammen med udgivelsen af nummeret, som du kan finde på Spotify her, har duoen også udgivet en tilhørende musikvideo, der kan beskrives som psykedelisk og bevægelsesglad i form af animerede illustrationer. Se musikvideoen her:

Tags:
Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com